Seneste nyheder:

TV Nordkysten

Tyve transporterede TV på knallert

HORNBÆK: Søndag morgen kontaktede en god borger politiet, idet han havde fundet nogle tyvekoster ved Bøgeholm Sø. Disse stammede fra et indbrud i nærheden, og en patrulje kørte straks til stedet.

En politipatrulje kørte kort efter anmeldelsen kl. 09.10 frem til stedet, og undervejs bemærkede betjentene et noget specielt syn.

På en knallert drønede to unge afsted med st stort fladskærms-TV, hvilket i høj grad er mistænkeligt.

Betjentene bragte straks knallerten til standsning, og de to unge havde mere end almindeligt svært ved at forklare deres forbindelse med det transporterede fjernsyn.

De to unge, en 16-årig mand og en 18-årig kvinde, blev anholdt og ved visitering dukkede der en række koster op som hidhørte fra et indbrud på Vestre Stejlebakke.

De to unge er nu sigtet for flere indbrud, ligesom de også kan se frem til en bøde for at køre to på en knallert.

 

Seneste nyheder:

Tip os!

Powered by Vejreti.com