FREDERIKSSUND: Det var formentlig en ukrudtsbrænder som søndag satte fut i et udhus på Bytoften, den uheldige brand opstod omkring kl. 15.55 og udhuset udbrændte.
Søndag eftermiddag, kort før kl.15.55, udbrød der brand i et udhus og kort efter modtog Nordsjællands Politi flere anmeldelser om branden på Bytoften i Frederikssund.
– Udhuset stod i lys lue, da patruljen kommer frem, brandvæsenet er fremme og får hurtigt slukket branden, oplyser vicepolitikommissær Anne Alsløv.
Politiet har en mistanke om at brandårsagen er en ukrudstbrænder, men det skal de tekniske undersøgelser fastslå i ugens løb, så brandårsagen er endnu ikke kendt.