Kriminalmagasinet Politirapporten
Søg
Close this search box.

Udsigtsplatform udbrændt

GILLELEJE: Et udsigtspunkt på Gilbjergstien, bag Gilleleje Badehotel, udbrændte i eftermiddags omkring kl. 14.40. Beboere i området opdagede den kraftige røg og flammerne som stod op fra det tørre buskads omkring udsigtspunktet. Brandfolkene måtte udlægge 150 meter slange til slukningsarbejdet.

Platformen er helt ødelagt, mens trappen ned til vandet fortsat kan benyttes.

Det var beboere på Hulsøvej, som opdagede den kraftige brand kort før kl. 14.40 og en mand gjorde hvad han kunne med en haveslange, men forgæves.

Branden udviklede sig meget hurtigt, og selve buskadset omkring platformen var også brudt i brand, da brandkøretøjerne fra Gilleleje Brandstation nåede frem.

Voldsomme flammer
Branden har formentlig udviklet sig langsomt over en længere tid, uden at have udløst så megen røg eller synlige flammer, så det har kunnet ses igennem den tykke beplantning der omkranser Gildbjergstien.

Branden har stået på så længe, at hele gulvet i størstedelen af platformen er brændt væk, ligeledes er de bærende bjælker også kraftigt skadet af branden.

Løb langt med slangekurve
Ved brandfolkene ankomst stod flammerne højt i vejret, og afstanden ud til brandstedet gjorde at brandfolkene måtte løbe fra P-pladsen foran Gilleleje Badehotel, igennem haven, derfra ud på Gilbjergstien og små 75 meter ad denne for at komme frem til ilden. Løbeturen foregik med slangekurve i hænderne og der blev udlagt et ukendt antal slanger over de 150 meter imellem brandbil og brandsted.

To brandfolk angreb ilden med en stor brandslange, og i løbet af nogle minutter var selve ilden slået ned, ligesom det omkringliggende buskads også blev sikret.

Besværlig efterslukning
Efter nogen tid var der ikke nogen ild eller gløder tilbage på platformens overside, ligesom de møbler som stod på stedet også var gennemvædet med vand.

Platformen står på et sted hvor skrænten er stejl ned mod stranden, men en brandmand vovede sig alligevel ud på skrænten for at kunne sikre de sidste gløder nu også var slukket på undersiden af den ødelagte platform.

Brandstedet er nu afspærret, og muligvis skal politiet kigge på stedet idet der ikke er nogen åbenlys brandårsag. Branden kan dog være opstået ved skødesløs henkastning af en cigaret eller ved feks. et glasskår i den skarpe sol har reageret som brændeglas under platformen.

Brandmænd blev nedkølet
Mens brandfolkene knoklede med tømning af brandslangerne og nedpakning af udstyr, kom en kvindelig ansat fra badehotellet ud med favnen fuld af sodavand til brandfolkene.

Der blev sagt ja tak til de kolde sodavand fra mandskabet, som helt sikkert landede på et tørt sted i den skarpe sol.

Lige om lidt er vi klar til at hjælpe dig med at finde nye gode fælleskaber.

Lige om lidt er vi klar til at vise dig alt hvad der skal opleves i Gribskov.

Vi har et arkiv med 4.000 virksomheder som glæder sig til at vise dig alt hvad Gribskov har at tilbyde. Kig her igen snart.

Opret Rubrikannonce

Gør din forretning synlig

Bliv kontaktet og hør mere om hvordan du kan få annonceret din forretning på Netavisen Gribskov.

Send debatindlæg