Udvalgsformand: Månedanserens Baghave skal overholde støjregler

DEBAT: Her i Gribskov Kommune har vi mange skønne steder, som både tiltrækker lokale og turister. Vi har de sidste 100 år været kendt for, at vores byer er vokset eksplosivt i sommermånederne, men også oplevet nogle år, hvor aktiviteten har været begrænset.

Vi har de seneste år oplevet en stor tiltrækning og flere af vores sommerbyer, er set med et erhverv- kulturelt-, og oplevelsesøkonomisk perspektiv, inde i en god udvikling. Dette gælder ikke mindst Tisvildeleje. Der er gang i alle butikker, cafeer, restauranter og hoteller og mange af stederne har faktisk åbent hele året, særligt i weekenderne.

Det er vi meget glade og stolte af i byrådet, og vi bakker helt op om denne udvikling. Vi bakker derfor også op om det øgede udbud af aktiviteter, der kommer i vores byer i disse år. Vi bakker op om Musik I Lejet, vi bakker op om Jazzfestival, Bakkefest og meget andet, hvor vi kan være behjælpelige med en ordentlig afvikling.

Vi er helt klar over, at den ekstra aktivitet der opleves i disse år, giver nogle udfordringer, og vi står klar som kommune, til at afhjælpe og forbedre aktiviteterne. Men jeg vil gerne slå helt fast, at vi ikke ændrer kurs og, at vi faktisk både er stolte og glade for de positive oplevelser Gribskov kan byde på. Men ting hænger sammen. Flere mennesker i vores byer giver en bedre opsætning for vores butikker mm. Dermed kan vi se flere butikker holde mere åbent – år for år.

Så har der den seneste tid været skrevet om ’Månedanserens Baghave’ på adressen Hovedgaden 51 og Strandbakkevej 2, og her nogle bemærkninger om dette:

Beliggenheden for disse aktiviteter ligger helt i tråd med lokalplanen for området (72.99). Den tillader eksempelvis butikker, restauranter og forlystelser. Man skal som kommune handle ud fra et lighedsprincip, og derfor er der ingen tvivl om månedanserens berettigelse, ligesom Tisvilde Kro, Strandhotellet og andre i området, må de gerne afholde denne type aktiviteter.

Men det er klart, at alle skal overholde reglerne for, hvor højt der må spilles. Sidste år fik arrangementet flere klager på grund af for høj musik. Derfor har vi i år indskærpet, at lydniveauet skal holdes nede. Vi evaluerer traditionen tro samlet på byens aktiviteter, når sommeren er ovre.

Jeg håber, at rigtig mange nyder de mange muligheder, vi faktisk har i vores kommune i den kommende sommer. Og så ved jeg, at der heldigvis fortsat er mange oaser i vores skove, eller ved vores søer og strande, når man trænger til ro. Jeg er sikker på, at der er plads til alle og ønsker alle en helt fantastisk sommer i vores dejlige kommune.

Morten Ulrik Jørgensen (G)
Formand for Kultur, Erhverv og Oplevelsesøkonomi

Lige om lidt er vi klar til at hjælpe dig med at finde nye gode fælleskaber.

Lige om lidt er vi klar til at vise dig alt hvad der skal opleves i Gribskov.

Vi har et arkiv med 4.000 virksomheder som glæder sig til at vise dig alt hvad Gribskov har at tilbyde. Kig her igen snart.

Opret Rubrikannonce

Gør din forretning synlig

Bliv kontaktet og hør mere om hvordan du kan få annonceret din forretning på Netavisen Gribskov.

Send debatindlæg

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?