Ugens Politirapport

Gribskov: Masser af indbrud har plaget Gribskov gennem en seneste uge, og har ramt stort set overalt i kommunen. Døgnrapporten beretter bla. om Rejsekort standere sparket i stykker i Vejby, Fender guitar stjålet i Rågeleje, og på Tårnbakken i Vejby forsvandt champagne og skulpturer.

Underboring på Strandvejen
DRONNINGMØLLE: Et eksempel af den klassiske underboring er begået på Villingebæk Strandvej, lørdag mellem kl. 14.00 og kl. 23.45. Tyven har boret to huller under en vrider, og har med et stykke værktøj lirket vinduet op. Huset er moderat gennemrodet, men der er umiddelbart ikke blevet stjålet noget.

Texaner havde indbrud i sin bil
GILLELEJE: En gæst på Gilleleje Badehotel, identiskmed en mand fra Dallas, Texas, havde parkeret sin Skoda Octavia ved badehotellet på Hulsøvej tirsdag aften ved 19-tiden. Onsdag morgen kl. 08.05 kom amerikaneren ud til en knust bagrude, hvor en tyv var stukket af med to kufferter, som dog begge var tomme.

OBH vejrstation stjålet
GILLELEJE: På Rødkildeåsen har en indbrudstyv slået til mellem fredag eftermiddag d. 30. januar og frem til onsdag d. 4. februar. Tyven har skaffet sig adgang til huset ved at opbryde et vindue til et soveværelse på adressen. Tyven har rodet noget rundt, men udbyttet begrænser sig til en OBH vejrstation. Tyven har desuden også efterladt tydelige DNA spor på stedet, som er blevet sikret af politiets efterforskere.

1000 liter olie stjålet
GRÆSTED: En 65-årig mand fra græsted opdagede fredag at ukendte tyve havde tømt en tank med 1000 liter olie på hans byggeplads i Frederikssund. Tyven har dog været lidt ekstra kreativ, idet en monteret pumpe på tanken også var blevet stjålet af gerningsmanden. Den stjålne diesel havde en værdi på ca. 15.000 kroner.

Dør stærkere end indbrudstyven
HELSINGE: Søndag mellem midnat, natten til søndag og kl. 01.00 forsøgte en ukendt gerningsmand at opbryde en dør til et rækkehus på Bryggerengen. Tyven knoklede løs med en større skruetrækker, men det lykkedes ikke for tyven at få brudt døren op.

40mm redskab brugt til indbrud
HELSINGE: Et rækkehus i Birkely var ifølge Nordsjællands Politi målet for en indbrudstyv kl.18.50, søndag aften. Tyven opbrød et vindue til stuen i rækkehuset med et 40mm redskab, og har rodet huset igennem. Hvad der præcist er stjålet er endnu ukendt.

Fender guitar stjålet
RÅGELEJE: På Rågeleje Strandvej slog en indbrudstyv til onsdag mellem kl. 06.30 og kl. 18.15. En flise blev kastet gennem en rude til et anneks, og tyven fik derved fingrene i en Fender guitar til en værdi af ca. 10.000 kroner.

Tyv stjal huslamper
SMIDSTRUP: Plantagevej har haft visit af en indbrudstyv mellem d. 17.januar og frem til i fredags, d. 06. februar. Tyven har opbrudt et østvendt vindue i et sommerhus, og stjålet tre helt almindelige lamper i form af to sengebordslamper og en hvid hængependellampe.

Knuste rude med en sten
TISVILDE: På Julius Poulsensvej har en tyv haft god tid til sit skumle forhavende, som er sket mellem d. 25. januar og frem til lørdag d. 7. februar. Tyven har knust et vindue til huset med en sten, og der er stjålet et ikke nærmere identificeret TV fra huset.

Indbrud i Glenteskoven
UDSHOLT: Et sommerhus på Glenteskoven har mellem d. 7. januar og frem til i lørdags d. 7. februar haft besøg af en langfingret tyveknægt. Tyven har knust et vindue til huset, og rodet stedet igennem. Der er endnu ikke kommet en liste over hvad der er blevet stjålet fra huset.

Alarm udløst af indbrudstyv
UDSHOLT: På Rørhavevej blev en tyverialarm udløst onsdag morgen kl. 07.54, det skyldtes en indbrudstyv som havde knust en terassedør til huset med en stor urtepotte. Tyven slap afsted med et 46″ Samsung TV, men politiet har sikret sig en række DNA spor fra gerningsstedet.

Skulptur og champagne stjålet
VEJBY: Der er begået indbrud i et sommerhus på Tårnbakken i tiden mellem tirsdag eftermiddag kl. 15.30 og frem til onsdag morgen kl. 07.00. Tyven har knust en rude med et koben, som har givet tyven direkte adgang til et såkaldt ‘Walk-Inn-Closet’ på adressen. Tyven har bla. stjålet en Lise Honoré skulptur, fire flasker Champagne, fire flasker Amarone samt en del flasker hvidvin og øvrige former for spiritus. Tyven har efterladt et koben samt en kuffert på stedet.

Rejsekort standere ødelagt
VEJBY: Natten til onsdag har ukendt gerningsmænd begået hærvæk mod ‘Rejsekort’ standerne på Vejby Station. Standerne er opsat på peronnen, og tilsyneladende er begge standere blevet sparket i stykker.

Keramik køer stjålet
VEJBY: Mellem d. 01. februar og d. 06. februar har en tyv sklået til mod et sommerhus på Egemarken. Tyven har knust en rude med en sten, og der er stjålet en DAB radio, to skind plaider og to skt. køer i keramik.

Indbrudstyv fik intet udbytte
VEJBY: På Strandbakken er der begået indbrud i et sommerhus mellem søndag d. 01. februar og lørdag d. 7. februar. Tyven er kommet ind ved at knuse en rude med en sten, hvorefter huset er blevet gennemrodet. Trods tyvens indsats, er der tilsyneladende ikke blevet stjålet noget.

Lige om lidt er vi klar til at hjælpe dig med at finde nye gode fælleskaber.

Lige om lidt er vi klar til at vise dig alt hvad der skal opleves i Gribskov.

Vi har et arkiv med 4.000 virksomheder som glæder sig til at vise dig alt hvad Gribskov har at tilbyde. Kig her igen snart.

Opret Rubrikannonce

Gør din forretning synlig

Bliv kontaktet og hør mere om hvordan du kan få annonceret din forretning på Netavisen Gribskov.

Send debatindlæg

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?