En del beboere i Dragstrup bemærkede lørdag aften en stor politistyrke som afspærrede en bolig i Dragstrup, det skete i følge lokale omkring kl. 18.
Betjentene afspærrede stedet i første omgang, hvorefter der ankom teknikere som arbejdede på stedet natten igennem.
Politiets tilstedeværelse har gjort en del omkringboende utrygge, men søndag ved 13-tiden oplyste vagtchefen for Nordsjællands Politi at der ikke var tale om nogen kriminel handling.
– Der er alene tale om en ulykkelig hændelse, og personen på den undersøgte adresse er fundet. Omkringboende har ingen grund til at være utrygge, oplyser vagtchefen til Netavisen.
Ved en fejl var afspærringen på boligen ikke fjernet og det vakte derfor uro i området med den fortsatte afspærring hele formiddagen igennem.
Ved Netavisens henvendelse beklagede vagtchefen dybt at afspærringen ikke for længst var blevet fjernet, og en patrulje ville hurtigst muligt sørge for nedtagelsen af afspærringen.
Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen.
Du kan kontakte Livsliniens telefonrådgivning, 70 201 201 alle årets dage fra kl. 11-05
Du kan skrive til Livsliniens mailrådgivning skrivdet.dk. Vi giver dig svar hurtigst muligt og indenfor max tre dage. Du har mulighed for at skrive til os op til seks gange
Du kan kontakte Livsliniens chatrådgivning mandag, tirsdag, onsdag og torsdag kl. 17-21 samt lørdag og søndag kl. 13-17
Du kan benytte Livsliniens selvhjælpsprogram, SOS, der er rettet mod at hjælpe personer med selvmordstanker
(Kilde: Livslinien.dk)