Retten i Svendborg har forleden idømt 19-årig mand 1 års fængsel for bl.a. vanvidskørsel, det oplyser Anklagemyndigheden ved Fyns Politi.
En 19-årig mand blev den 6. august 2026 af Retten i Svendborg fundet i skyldig flere overtrædelser af færdselsloven, herunder vanvidskørsel, begået ved Frørup den 26. september 2025, hvor bilen forulykkede.
Den dømte førte bilen spirituspåvirket, hvor fire jævnaldrende var passagerer. Ved ulykken brækkede en kvindelig passager nakken.
Den 19-årige vanvidsbilist blev straffet med fængsel i et år og frakendelse af førerretten i tre år.