Kriminalmagasinet Politirapporten

16-årig stukket ned på Allerød Station

ALLERØD: En 16-årig mand fra Allerød blev kort før midnat offer for et knivstikkeri på Allerød Station.

**Opdatering: En 16-årig mand fra Hundested er blevet anholdt i sagen og fremstilles i grundlovsforhør, knivstikkeriet skete under et sammenstød mellem to grupper af unge, det oplyser Nordsjællands Politi,**

Der blev slået alarm til 1-1-2 kl. 23.44 om knivstikkeriet som efterlod blodspor på et større område.

Nordsjællands Politi oplyser at den sårede er bragt til behandling på sygehuset, og han er umiddelbart uden for livsfare.

Knivstikkeriet medførte en massiv tilstedeværelse af politi, hundepatruljer og indsatsleder, samt en fuldstændig afspærring af Allerød Station.

Der var først på natten til lørdag endnu ikke nogen anholdte i sagen og motivet til knivstikkeriet er ikke kendt pt.

En ung mand som skabte nogen uro på stedet endte med et blive bidt i bagdelen af en politihund, da han ikke holdt afstand – det var han langtfra tilfreds med og ville klage.

(Foto: Allan Andersen)
(Foto: Allan Andersen)
Betjentene undersøgte gerningsstedet grundigt, og sikrede bla. dna-spor. (Foto: Allan Andersen)
(Foto: Allan Andersen)
(Foto: Allan Andersen)
Ved nedgangen til tunellen var der tydelige blodspor efter knivstikkeriet. (Foto: Allan Andersen)

Mest læste:

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.