Seneste nyheder:

TV Nordkysten

Powered by Vejreti.com

Ungdomsskole arver mindre formue

Helsinge: – Det er jo helt fantastisk, og pengene er allerede øremærket.

Stemmen dirrer af spændt forventning, da Ungdomsskoleleder Mikael Lieberkind skal forklare, hvordan ungdomsskolen på Kanutskivej pludselig – og nærmest ud af det blå, er blevet 600.000 kroner rigere.

Pengene har skolen arvet fra det nu nedlagte opholdssted Lille Tornegaard i Helsinge, der måtte lukke som konsekvens af, at flere og flere kommuner vælger at hente sine borgere hjem fra private opholdssteder.

– Folkene bag var smarte og sikrede, at der stadig var penge tilbage, efter de lukkede. De kontaktede os for at høre, om vi kunne bruge pengene, og det takkede vi selvfølgelig ja til, siger skolelederen, der ikke troede sine ører, da han efter en rum tid pludselig blev kontaktet af en advokat for boet efter opholdsstedet.

Mikael Lieberkind har svært ved at få armene ned efter at HUC har arvet 600.000 kroner fra et nu lukket bosted i Helsinge. Foto: Arkiv

Mikael Lieberkind har svært ved at få armene ned efter at HUC har arvet 600.000 kroner fra et nu lukket bosted i Helsinge. Foto: Arkiv

– Vi får ofte små gaver fra tidligere brugere, der nu er blevet voksne, men jeg måtte da lige spørge igen, da advokaten nævnte beløbet. Det er jo mange penge, forklarer Mikael Lieberkind.

De 600.000 kroner skal bruges på at forsøde de unge med endnu flere muligheder for at bevæge sig.

– Vi skal have etableret en cykelbane med tilhørende hæng-ud-område, hvor de unge kan være sammen, forklarer Mikael Lieberkind, der blev ansat på skolen tilbage i 1970.

Banen vil rumme muligheder for at cykle rundt, men der er også planer om at få legeudstyr til at fylde pladsen ud med, efter at skolen har valgt at nedrive en gammel bygning, der tidligere primært blev brugt til at opbevare teaterudstyr.

Bygningen må lade livet for at give plads til både bane og hæng-ud-område.

– Bygningen er i så ringe en stand, og dyr i energi, at den alligevel ville blive nedrevet.

Foto: HUC har arvet en bunke penge, og det betyder farvel til den gamle sidebygning, så der kan blive plads til en cykelbane. Foto: David Abildgaard

Seneste nyheder:

Tip os!