Unge anholdt ved Hundested Havnefest

HUNDESTED: Havnefesten forløber generelt i godt humør for borgerne, men fredag aften kl. 22.30 gik en ung mand og hans venner langt over stregen.

Alle de unge fik bøder, og den 19-årige hidsigprop en lur i dententionen.

Den unge mands temperamentet kom tydeligvis i kog fredag aften ved Hundested Havnefest, den unge mand havde i den grad tabt enhver fornemmelse for ordentlig opførsel at politiet blev tilkaldt.

Vagtchefen for Nordsjællands Politi oplyser at anmeldelserne gik på, at en 19-årig lokal mand var provokerende, højtråbende og voldelig mod alt og alle.

Politiet kom til stedet hvor de ganske rigtigt traf en 19-årig mand som var udenfor enhver form for pædagogisk rækkevidde, han blev derfor anholdt og det fik ham ikke til at slappe af – tværtimod.

Den unge hidsigprop præsterede at knalde hovedet ind i en politibils siderude flere gange, og med det resultat at ruden gik i stykker. Udover en sigtelse for gadeuorden, får den unge mand også en sigtelse for hærværk.

Mens betjentene boksede med den 19-årige hidsigprop, så besluttede tre af hans kammerater så at blande sig i politiets arbejde.

En af kammeraterne mente at en kvindelig betjent var en ‘so’, og det fik han så en sigtelse for, ligesom de øvrige blev anholdt kortvarigt – sigtet for at genere politiets arbejde.