Kriminalmagasinet Politirapporten

Unge gad ikke rydde op: Pludselig gad de for resten godt alligevel

NYKØBING FALSTER: Banegården og pladsen udenfor er nogle af de steder, lokalpolitiet ofte lægger vejen forbi på den daglige patrulje.

Det er ofte her de mere udadreagerende af byens unge samles, og onsdag aften ved 22-tiden var ingen undtagelse.

Da patruljen ankom, var flere unge samlet, og en af dem tog straks benene på nakken, da han hørte, politiet ville registrere dem, der var på stedet.

Han blev nu fanget til fods af en af betjentene, men havde ikke noget af interesse i lommerne. Der flød også noget med øldåser i ventehallen, og det rod oplyste de unge, at de intet kendte til.

Præsenteret for udsigten til, at videoovervågningen ville blive set igennem af betjentene, fik de unge en pludselig stærk trang til forskønnelse af området.

De undskyldte høfligt og ryddede op.

Mest læste:

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.