Unge hærger forladte bygninger i Gribskov

GRIBSKOV: Rundt om i Gribskov er der forladte huse, industribygninger og ikke mindst en række tidligere daginstitioner, som unge trænger ind i og efterlader stederne ofte særdeles ødelagte. Den tidligere børnehave på Gasværksvej i Gilleleje er en af dem.

Udenfor børnehaven ligger en henkastet cykel, en dør er overmalet med graffiti-tags og lågen som ellers skulle være låst af ind til børnehaven står pivåben – det syn mødte forleden fotografen fra Gribskov Lokalavis efter et tip fra en lokal borger.

– De unge sidder omme bagved og ryger hash, der er knust ruder og der er malet med spraydåser stort set overalt. De unge har også været inde i bygningen og ‘feste’ med spraydåser og hærværk, fortalte den oprørte borger.

Døre eller vinduer har stået åbne ad flere omgange, og da vagterne fik låst effektivt af – så blev der knust ruder for at komme ind i den tidligere børnehave.

hærværk gasværksvej
Væggene er blevet overmalet, og inde i bygningen ligger der bla. rester fra hashrygning i form af en bong, jointpapir samt en række spiritusflasker. (Foto: Allan Andersen)

Frygten hos avisen’s kilde er at når sommerferien nu starter sidst i denne måned, så vil hærværket tage til.

– Når man så siger noget til de unge, så skal man bare holde kæft og stå model til en stribe grimme ord. Har forældrene fuldstændig glemt at opdrage deres børn, lært dem forskellen på dine ting og mine ting? Nok er børnehaven forladt, men derfor kan man da ikke bare smadre tingene som man har lyst til, slutter den bekymrede borger.

Ikke enestående
Det er velkendt at tomme bygninger sjældent kan få lov til at være i fred ret længe, men der er forskellige personer som interesserer sig for de forladte steder.

En gruppe er Urbex’ere som lister sig ind på forladte steder og tager billeder af stederne. For denne gruppe sættes der en ære i ikke at fortælle hvor stedet er, netop for ikke at hærværksmænd og vandaler skal smadre stederne.

Et ordsprog for denne gruppe lyder ‘Leave nothing but footprints’ og betyder at det feks. er forbudt at tiltvinge sig adgang til et forladt sted, da man udelukkende efterlader sig sine fodspor som eneste vidne.

hærværk gasværksvej
En trækævle, sten og ikke mindst staniol præger det indvendige af den tidligere børnehave – staniolen benyttes i forbindelse med hashrygning. (Foto: Allan Andersen)

De øvrige som opsøger forladte steder har oftest ikke i sinde at bare kigge, der skal smadres og ødelægges ‘for det står jo tomt alligevel’. Det er heller ikke ukendt at der laves regulære fester i tomme bygninger, hvilket hurtigt medfører yderligere hærvæk på stederne.

Risiko for bøder og erstatningsansvar
Skulle det nu ske at politi eller vagtselskaberne får fat i kraven på nogle af de unge på de forladte steder, så risikerer de som et minimum at få en bøde for ulovlig indtrængen. Det koster den nette sum af 2.000 kroner, og kan de samtidig sættes i forbindelse med feks. ny graffiti / tags eller smadrede ruder – så kan de hurtigt komme til at hænge på et erstatningsansvar.

Forklaringen ‘Jeg ville bare lige kigge’ holder ikke som undskyldning i den sammenhæng, oplyser Nordsjællands Politi til Gribskov Lokalavis.

hærværk gasværksvej hærværk gasværksvej hærværk gasværksvej hærværk gasværksvej hærværk gasværksvej

Annonce

Annonce

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?