Unge mænd sigtet efter håndgemæng i nattelivet

Natten til torsdag kl. 00.48 fik Østjyllands Politi en anmeldelse om, at nogle unge mænd var kommet op at slås ud for en beværtning på Åboulevarden i Aarhus. 

Da politiet kom frem, traf de en gruppe unge mænd ved Mindebrogade, og to af dem stod og skubbede til hinanden, mens en tredje blødte lidt fra nogle skrammer i ansigtet.

En af mændene forsøgte at løbe fra politiet, men han blev hurtigt indhentet og anholdt.

Den anholdelse fik en af de andre mænd til at gå hen mod politiet, mens han råbte af betjentene, og han blev derfor også anholdt og lagt i håndjern.

Fire unge mænd, der er i alderen 18-22 år blev sigtet for at forstyrre den offentlige orden ved at have indledt sig i slagsmål.

Den mand, der forsøgte at flygte, og ham, der blandede sig i anholdelsen, blev sigtet for at lægge hindringer i vejen for politiets arbejde.

Mest læste:

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

Mest læste:

.

Annonce

Annonce

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?