Kriminalmagasinet Politirapporten
Søg
Close this search box.

Unge skabte uro i Djurs Sommerland

NIMTOFTE: Østjyllands Politi blev torsdag kl. 16.20 kaldt ud til Djurs Sommerland i Nimtofte, hvor 10-12 unge mennesker skabte uro ved vandlandet og ikke ville følge anvisningerne fra sommerlandets medarbejdere.

Der blev hurtigt sendt flere patruljer til stedet, der i første omgang fik fat i 13 unge drenge i alderen 16-26 år, der alle blev registeret af politiet og bortvist fra vandlandet.

Én af personerne, en 24-årig mand, der befandt sig i omklædningsrummet, ønskede ikke at efterkomme politiets anvisninger og blev opfarende, råbte op og fægtede med armene. Manden blev flere gange bedt om at dæmpe sig og forlade omklædningsrummet roligt, hvilket han ikke ville. Da betjentene tog fat i ham for at føre ham ud forsøgte han at vriste sig fri og han blev derfor anholdt og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

I forbindelse med anholdelse stimlede flere af de andre, bortviste personer sammen om den anholdte og en betjent gik imellem og bad dem om at holde afstand og trække sig væk. Det fik én af personerne i gruppen, en 22-årig mand, til at råbe op, og han blev bedt om at forlade stedet. Da han nægtede dette blev han også anholdt og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. I samme øjeblik stak manden af fra betjenten, løb gennem vandlandet og sprang over et hegn.

Da betjentene kom ud af bagvejen med den bortviste gruppe og den 24-årige, der var anholdt, stod den 22-årige, der var stukket af, og ventede ved patruljebilerne. Han blev nu også sigtet for at være flygtet som anholdt. Han blev sat ind i patruljebilen og kørt til Randers Politistation. Den 24-årige blev løsladt til gaden.

Efterfølgende henvendte en 25-årig vagt sig til betjentene og oplyste, at han var blevet overfaldet i forbindelse med urolighederne. Da gruppen skulle bortvises havde en 23-årig mand forsøgt at tage kvælertag på vagten med kradsemærker og rødmen på halsen til følge. Den 23-årige blev sigtet for vold.

Mest læste:

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

Mest læste:

.

Annonce

TV NORDKYSTEN

Sponsorerede links

Gribskov Marketing – Digital markedsføring i Gribskov og Hovedstaden.

TV Nordkysten – Lokal tv-kanal for hele Nordkysten.

Gribskov Tag og Facaderens – Fliserens i Gribskov

Er du bidt af biler?

Annonce