Kriminalmagasinet Politirapporten
Søg
Close this search box.

Væbnet røveri på Kokkedal Station

KOKKEDAL: Lørdag aften blev Nordsjællands Politi kl. 18.47 alarmeret om et væbnet røveri mod 7-eleven på Kokkedal Station.

(Foto: Allan Andersen)

En ukendt mørkklædt mand var kommet ind i butikken i stationsbygningen, og havde truet personalet med en pistol til at udlevere mønter, sedler og cigaretter, inden han stak af fra butikken til fods.

Patruljer fra Nordsjællands Politi kom frem til gerningsstedet som blev afspærret, mens politihunde afsøgte området efter spor fra den undløbne røver.

Personer på stationen fortalte til Kriminalmagasinet Politirapporten at der skulle have været affyret skud i forbindelse med røveriet, den oplysning er dog ikke blevet bekræftet af Nordsjællands Politi.

Først kl. 21.15 kunne politiet nedtage afspærringerne og afslutte efterforskningen på stationen og området omkring, det var ikke lykkedes at finde frem til røveren men efterforskere har nu overtaget sagen og arbejder videre med den.

Det er endnu ingen oplysninger om hvor mange penge den ukendte gerningsmand fik raget til sig under røveriet.

(Foto: Allan Andersen)

Lige om lidt er vi klar til at hjælpe dig med at finde nye gode fælleskaber.

Lige om lidt er vi klar til at vise dig alt hvad der skal opleves i Gribskov.

Vi har et arkiv med 4.000 virksomheder som glæder sig til at vise dig alt hvad Gribskov har at tilbyde. Kig her igen snart.

Opret Rubrikannonce

Gør din forretning synlig

Bliv kontaktet og hør mere om hvordan du kan få annonceret din forretning på Netavisen Gribskov.

Send debatindlæg