Kriminalmagasinet Politirapporten
Søg
Close this search box.

Naboer reddede ældre mand

VEJBY STRAND: En ældre mand fik sat fut i en stille sommerhusvej, han fik sat grillen for tæt på en trævæg – og så gik der ellers ild i væggen.

Manden til venstre fik både hevet grillen væk, og sat en haveslange ind mod ilden. Kvinden i midten er den kendte indretningsarkitekt, Mille Fly, som også løb til hjælp, da der blev råbt op om brand på den rolige sommerhusvej.

Alarmen indløb kl. 19.31, og lød på ild i et sommerhus på Brantebjerg i Vejby Strand. Indsatsleder og brandfolkene hastede afsted mod adressen, hvor der var tydelige flammer og røg fra en overdækket terasse.

Naboer handlede hurtigt
Det var en genbo som fra sine vinduer kunne se at der kom røg og flammer ud fra terassen, den kvindelige genbo råbte straks på sin mand og de løb begge over til ejendommen.

Undervejs fik de råbt så meget op at andre beboere på vejen blev klar over hvad der skete, og fik slået alarm til 112.

De to handlekraftige naboer løste opgaven på formidabel vis, manden fik fat i grillen og slæbt den ud på græsset, mens hans hustru løb ind i huset og fik den ældre beboer vækket i hans lænestol og hevet udenfor i den friske luft.

Huset var begyndt at blive røgfyldt, da kvinden resolut fik manden hevet udenfor.

Ilden hurtigt slukket
Den ældre mand blev hjulpet på stedet af sine naboer, herunder også den kendte indretningsarkitekt Mille Fly fra ‘Skrot til Slot’, mens andre fik rigget en haveslange til og bekæmpet ilden.

Rent faktisk fik gruppen af naboer klaret hele sagen, så der kun var efterslukning tilbage til brandfolkene som ankom til stedet kort efter.

Brandfolkene efterslukkede, og fik gennemgået huset med det termiske kamera, det viste at den hurtige nabo indsats havde reddet huset fra at brænde.

– Beboeren havde hygget sig med nogle frikadeller på grillen, men nok ikke lige tænkt på at grillen stod for tæt på trævæggen, siger Indsatsleder Hans-Jørn Jensen til Politirapporten.nu.

– Naboerne handlede effektivt, og fik ham ud så hurtigt at han ikke er kommet noget som helst til, samtidigt med de fik slukket branden, det er virkelig en flot indsats der blev lavet der, slutter indsatslederen

 

Lige om lidt er vi klar til at hjælpe dig med at finde nye gode fælleskaber.

Lige om lidt er vi klar til at vise dig alt hvad der skal opleves i Gribskov.

Vi har et arkiv med 4.000 virksomheder som glæder sig til at vise dig alt hvad Gribskov har at tilbyde. Kig her igen snart.

Opret Rubrikannonce

Gør din forretning synlig

Bliv kontaktet og hør mere om hvordan du kan få annonceret din forretning på Netavisen Gribskov.

Send debatindlæg