VALGDEBAT: Mette Frederiksen bluffer sig til magten

DEBATINDLÆG: Kan man stole på, at Statsministeren mener, alt det hun lover i valgkampen? Når Statsministeren ønsker en bred regering over midten, er det så ikke bare et trick, der skal lokke stemmer til? Ikke engang støttepartierne tror på det. Men tricket virker.

Tricket har hun tyvstjålet fra Lars Løkke, der gav Venstre en solid fremgang på at ønske en bred regering over midten i valgkampens slutspurt.

Dengang var Mette Frederiksen imod, men nu kan hun lokke vælgerne til at tro, at hun pludselig faktisk vil det brede samarbejde. Selvfølgelig vil hun ikke det. Hvorfor har hun så ikke foreslået det inden valgkampen?

Det er med samme udspekulerede strategi, som Socialdemokratiet tidligere har lokket vælgere til at stemme på dem. Fx da Helle Thorning-Schmidt vandt valget, på at love en betalingsring om København. Det blev heller ikke realiseret, men det er også lige meget for det virkede. For vælgerne troede på hvad de sagde.

Statsminister Mette Frederiksen har også tordnet mod skattelettelser. Men når der er valgkamp, så skal alle pludselig have skattelettelser. Det er da mistænkeligt.

Thomas Elong (V). Foto: Presse.

Kun man stoler på en Socialdemokrat i en valgkamp. I bliver snøret – igen. For hun bluffer.

Debatindlægget er skrevet af:

Thomas Elong
Folketingskandidat i Nordsjælland (V)