VALGDEBAT: Unge, mistrivsel og det syge samfund

DEBATINDLÆG: 44 procent af unge mellem 16 og 25 år mistrives ifølge en ny, stor dansk undersøgelse. Og pædagoger og psykologer melder om unge med dårligt selvværd. Selv er jeg iblandt de lærere, der oplever stigningen.

Man kan pege på uddannelsesvæsenets præstationskultur som udløsende faktor. Men det er farligt at forsimple årsagerne. Problemet skyldes en generel samfundsudvikling.

I løbet af tre årtier er antallet af timer som børn tilbringer i institution eksploderet. Andelen af 1-årige i institution er næsten 90%. Det til trods for, at behovet for social leg først giver mening fra 2 til 2,5 år. Hos de 3 – 6 årige er andelen ifølge Børnerådet 96%. Udviklingen drives af statens behov for arbejdskraft. Derfor binder det offentlige over 1.000 skattekroner i bleen på hvert barn der løftes ind over hegnet til vuggestuen. Mens forældre, der selv vælger at passe ikke får en kr.

Børn tager generelt ikke skade af institution. Men danske børn har europarekord med gennemsnitligt 7 timer om dagen. Og hvert syvende barn er over 9 timer afsted. Det er mere end en voksen fuldtidsstilling. Her hjælper nok så gode pædagog normeringer ikke. Det er arbejdsmarkedet der skal tilpasses børnefamilierne. Halvtidsstillinger, fleksible mødetider, hjemmearbejde og 30 barns sygedage om året efter svensk forbillede.

Skal unges psyke styrkes skal de nære relationer styrkes. Derfor er det et samfundsproblem at ca. 1/3 af alle ægteskaber går i stykker. Parforhold er borgernes og ikke statens ansvar. Men at bede forældre i parkrise om selv at løse konflikten går sjældent godt. Derfor skal der tilbydes gratis forskningsbaseret parrådgivning. Hvis ikke ægteskabet reddes, så reddes forældreskabet. Og forældrenes samarbejde er afgørende for børns trivsel.

I en helt anden boldgade må vi som samfund turde tage et opgør med privatiseringen af børns fritid. Mediekoncerners udbud af digitale spil og medier er designet til at fastholde børnenes opmærksomhed i længst mulig tid. Også her har danske unge Europarekord. Ifølge Institut for Folkesundhed har de mindst fysisk aktivitet, mindst fysisk samvær med venner og de sidder mest foran en skærm. Og den daglige skærmtid stiger mens børnene bliver maniske. Vi må følge WHOs anbefalinger om, at ingen børn under 1 år ser skærm og at 2 – 4 årige max har 1 daglig time. Det er ikke skærmen der er problemet! Det er mangel på menneskeligt nærvær. Dertil er overdreven brug af computerspil og sociale medier en katalysator for udvikling af stress, angst og depression.

Det er ikke sjovt at vokse op i en verden af krig, klima og corona. Ikke rart at blive målt og vejet på uddannelserne. Men enhver tid har sine kriser. Problemet er, hvis de kommende generationer mangler en sund, social styrke til at bære udfordringerne. KD har afsat 6 mia kr her og nu til en genopretning af psykiatrien. Men skal behovet reduceres, kræver det en understøttelse af det gode liv i opvæksten. Måske er det tid til igen at indføre søndagsfri, trække stikket kollektivt for at følge hendes majestæts to år gamle nytårsønske; ”Gør noget unyttigt” – sammen.

Debatindlægget er skrevet af:

Stig Grenov
Folketingskandidat Nordsjælland for Kristendemokraterne