VALGDEBAT: Vi skal løfte vores velfærd

DEBATINDLÆG: Regelmængden under Mette Frederiksen er steget til det femdobbelte , dette betyder, at der er indført , regler, love og bekendtgørelser i et omfang som har tvunget kommuner og stat til, at ansætte flere administrative medarbejdere end medarbejdere i borgernære funktioner. Kort sagt; flere kolde end varme hænder betales af samme kasse.

Hvis vi skal løfte vores velfærd, sundhedsvæsen, ældrepleje, skoler, psykiatri, er det en tvungen nødvendighed at mindske regler, love og bekendtgørelser og på den måde få pengene kanaliseret ud til den borgernære velfærd.

De administrative medarbejdere er i mange tilfælde også løntunge, så at gøre det op en til en er ikke retvisende. Alene på det kommunale område er udgiften til administrative medarbejdere steget med mere end 3.5 milliarder de sidste tre år, penge som kunne være gået til børn, sundheds og ældremedarbejdere og psykiatrien.

Derfor er en gennemgribende reform af vires lovgivning og regelmængde en tvungen nødvendighed for at give danskerne den velfærd de betaler for.

Debatindlægget er skrevet af:

Lars Bregnbak
Folketingskandidat
Danmarksdemokraterne