Vanvidsbilist nåede lige hjem – så snuppede politiet bilen

En af Sydsjællands og Lolland-Falsters Politis målevogne fra den automatiske trafikkontrol stod onsdag aften på Københavnsvej i Vordingborg – og en tung højrefod kostede en mandlig vanvidsbilist hans bil.

En vanvidsbilist kom blæsende klokken 21.01 og blev målt til at køre 129 km/t på strækningen hvor der ellers er en hastighedsbegrænsning på 60 km/t.

Den hastighed betyder en sigtelse for vanvidsbilisme, og politiet rykkede hurtigt ud til bilejerens bopæl, hvor bilen ganske rigtigt holdt parkeret.

Bilen blev beslaglagt på stedet, og borttransporteret til politiets lager af beslaglagte biler mens føreren – en 46-årig mand fra lokalområdet – blev sigtet for hastighedsovertrædelsen og frataget kørekortet på stedet.

Den endelige fjernelse af bilen er op til Retten, hvor bilen med al sandsynlighed vil blive konfiskeret, og senere solgt på auktion.

Mest læste:

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

.

Annonce

Annonce