Kriminalmagasinet Politirapporten
Søg
Close this search box.

Vanvidsbilist: Farvel til kørekort og en leaset Mercedes

En 42-årig mand kørte med en skyhøj promille i en leaset Mercedes  på Lillebæltsbroen fredag d. 7.juli 2023, her påkørte han to varevogne som arbejdede på stedet – og stak af fra uheldet.

Føreren af den leasede Mercedes, en 42-årig mand fra Middelfart, er forleden ved Retten i Odense blevet dømt som vanvidsbilist.

Vidner så den 42-årige mands Mercedes slingre afsted, inden den påkørte to varevogne på broen. Efter påkørslen flygtede bilisten fra stedet, men det trick hjalp ham ikke det mindste idet han blev opsøgt på hjemadressen i Middelfart og anholdt af betjente fra Fyns Politi.

En test med et alkometer viste en promille på et anseeligt stykke over 2,0 – og altså en klar vanvidsbilist.

Bilen blev beslaglagt, og kørekortet inddraget på stedet.

Skyhøj promille
Betjentene tog den 42-årige mand med til udtagelse af en blodprøve, som endte med at vise en promille på hele 2,28.

Den 42-årige mand protesterede dog mod målingen, og forklarede i Retten i Odense at han bestemt ikke havde kørt med så høj en promille.

Han havde derimod en god forklaring på den høje promille, idet uheldet på broen havde udløst et angstanfald  hvor han var kørt hjem og havde drukket alkohol, vel at mærke før politiet overhovedet dukkede op.

Den kreative forklaring hoppede retten dog ikke på, bla. fordi betjentene efter anholdelsen netop havde undersøgt huset for tegn på, at manden rent faktisk havde drukket efter han var kommet hjem. Betjentene fandt dog intet i hjemmet, der tydede på at manden havde drukket efter ulykken.

Leasingfirmaets bil konfiskeret
Retten endte med at kende den 42-årige mand skyldig i vanvidskørsel på baggrund af den voldsomme promille, samt for at være flygtet fra et trafikuheld.

Den 42-årige mand blev idømt 20 dages betinget fængsel med en prøvetid på et år,  et krav om 40 timers samfundstjeneste, tilsyn af Kriminalforsorgen og deltage i alkoholbehandling, hvis Kriminalforsorgen finder det passende, frakendelse af kørekortet i tre år og endelig en bøde på 23.000 kroner.

Den leasede Mercedes-Benz GLB fra 2021 blev også konfiskeret, så den 42-årige mand kan også se frem til at skulle udrede omkring en halv million til leasing firmaet.

Mest læste:

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

Mest læste:

.

Annonce

TV NORDKYSTEN

Sponsorerede links

Gribskov Marketing – Digital markedsføring i Gribskov og Hovedstaden.

TV Nordkysten – Lokal tv-kanal for hele Nordkysten.

Gribskov Tag og Facaderens – Fliserens i Gribskov

Er du bidt af biler?

Annonce