Seneste nyheder:

TV Nordkysten

Vanvidsbilist taget med 180 km/t: Så snuppede politiet hans audi

ODDER: En 25-årig mand blev en bil fattigere da han, natten til lørdag, blev standset af en patrulje, der sigtede ham for vanvidskørsel og på stedet beslaglagde den Audi A6, han kørte i.

En patrulje fra Østjyllands Politi var på vej retur fra en opgave i Odder, da de klokken 01.30 spottede en vanvidsbilist på Oddervej – målingen viste i en 80-zone en mindste hastighed på 180 km/t og da han kom til en 60-zone så fortsatte den 25-årige mand med vanvittig høj fart.

Her slog patruljen så til og fik bragt vanvidsbilisten til standsning.

Den 25-årige mand, som var alene i bilen, viste sig ikke at være hverken alkohol- eller narkopåvirket, men tydeligvis udstyret med en tung højre-fod på speederen i bilen som var hans – indtil politiet snuppede den.

Den 25-årige mand er blevet sigtet for vanvidskørsel ved overskridelsen af hastigheden på over 100%, og dén Audi A6 han kørte i beslaglagde politiet på stedet med henblik på konfiskation.

Seneste nyheder:

Tip os!

Powered by Vejreti.com