Kriminalmagasinet Politirapporten
Søg
Close this search box.

Vanvidskørsel i Gilleleje

GILLELEJE: Søndag eftermiddag lå en ung mand og kørte helt vanvittigt i en uindregistreret Mercedes personbil. Bilen, en Mercedes 320, blev smidt på en p-plads på Ahornvænget, hvorefter føreren flygtede fra bilen. Hvis du genkender ham, så kontakt politiet på 114.
Her flygter vanvidsbilisten efter en bilist forsøgte at tilbageholde manden og stoppe den sindssyge kørsel.

Omkring kl. 15.30 lå en ung mand og kørte fuldstændigt sindssygt rundt i Gilleleje by, kørslen foregik uden hensyn til andre trafikanter og skete i en uindregistreret Mercedes 320 personbil.

Politiet modtog flere anmeldelser af den livsfarlige kørsel, og en vred bilist var meget tæt på at få fat i bilens fører ude på Almevej.

Her var bilen tilsyneladende kørt fast, og den mandlige bilist forsøgte at tilbageholde vanvidsbilisten ved at ‘bokse’ bilen inde og hindre den fortsatte kørsel.

Manøvren mislykkedes desværre, da mercedesen kom fri og flygtede fra stedet. Det lykkedes dog for bilisten at tage et foto af bilen, som der kan ses nedenunder artiklen – hvis nogen kan genkende bilisten, skal man kontakte politiet på 114.

Bilen blev kort efter fundet på en P-plads på Ahornvænget, her var bilens fører som sunket i jorden og hvis nogen kan genkende bilen og ved hvem der har kørt rundt i den, så hører politiet gerne om det på 114.

Den vanvittige kørsel er foregået ad bla. Vesterbrogade, hvor flere fodgængere måtte springe til side for ikke at blive ramt da bilen skred ud, ligesom bilen også har kørt vildt ad Kystvejen, Tinkerup Strandvej, Almevej, Husmandsvejen, Græstedvejen, Parkvej, Svend Henriksens vej, A W Holmsvej, Gilleleje Stationsvej og Alfavej.

Bilens fører, som kan genkendes af flere vidner, beskrives som A; mand, 20-25 år gammel, spinkel af bygning, rødligt kort hår, skæg på hageben og omkring munden.

Har du oplevet den vilde kørsel i den uindregistrede Mercedes 320 eller ved hvem bilens fører er – så kontakt straks Nordsjællands Politi på 114.

 

Mest læste:

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

Mest læste:

.

Annonce

TV NORDKYSTEN

Sponsorerede links

Gribskov Marketing – Digital markedsføring i Gribskov og Hovedstaden.

TV Nordkysten – Lokal tv-kanal for hele Nordkysten.

Gribskov Tag og Facaderens – Fliserens i Gribskov

Er du bidt af biler?

Annonce