DRONNINGMØLLE: Lørdag eftermiddag styrtede taget på den kun 11. måneder gamle Netto sammen, heldigvis knagede det noget et øjeblik før sammenstyrtningen og ingen personer kom noget til. -SE VIDEO I ARTIKLEN-
Omkring kl. 16.45, lørdag eftermiddag, styrtede den knap et år gamle Netto butik sammen, ifølge vidner var butikken pænt besøgt af kunder da det pludselige kollaps skete.
Kunder og personale flygtede ud af dørene til butikken ad både nødudgange og butikkens hoveddør, ifølge vidner var der totalt kaos i forbindelse med flugten ud af butikken. Politi, ambulance og redningsmandskab fra Falck i Gilleleje var fremme kort efter alarmopkaldet til 1-1-2 om den sammenstyrtede butik.
I løbet af kort tid blev butikken vurderet til at være så truet af større sammenstyrtning, at halvdelen af Dronningmølle Strandvej blev afspærret og civile beordret på afstand for ikke at risikere at blive ramt af bygningsdele hvis bygningen pludselig skulle kollapse.
Politihjemmeværnet blev alarmeret til afspærring og bevogtning af bygningen, men blev afblæst igen da der blev besluttet en større og langvarig afspærring af butiksområdet og samtidig indsat 24-timers hundevagt på området.
Det vigtigste punkt for Nordsjællands Politi var at få fastslået om der var personer fanget i den sammenstyrtede bygning, og til det formål blev EOD tilkaldt med bomberobotten Rullemarie. det udløste en længere ventetid, idet EOD-holdet kom fra Skive idet de sjællandske bombefolk var indsat i en aktion andetsteds.
Bygningens tag sank yderligere sammen i løbet af de næste timer, og taget er styrtet ned på begge sider af taget – der hvor skaderne er mest synlige er ud mod P-pladsen på butikkens bagside.
En elektrikker blev også tilkaldt for at slå butikkens strøm fra, det blev gjort for at hindre brand på grund af ødelagte el-installationer og medfører også at alt mad på køl eller frost skal destrueres efterfølgende. Formentlig kan der være tale om at alle madvarer i butikken skal destrueres grundet nedstyrtningen.
Ved 19-tiden ankom EOD og kort efter rullede Rullemarie ind i butikken som blev grundigt gennemsøgt.
Via robottens samtaleanlæg blev der også lyttet efter mennesker og kaldt på eventuelle indespærrede, men heldigvis viste den særdeles grundige eftersøgning at der ikke var nogen mennesker fanget i den kollapsede bygning.
Herefter blev der opsat betonklodser på vejbanen som afspærring af den ene vognbane – alene grundet faren ved eventuel nedstyrtning – og et stort hegn er desuden opsat for at holde folk væk fra området.