Varebil plyndret for værktøj

HILLERØD: Natten mellem tirsdag og onsdag har en ukendt gerningsmand stjålet værktøj for 20.000 fra varebil.

 

Indbruddet blev begået mellem tirsdag kl. 16.00 og frem til onsdag morgen kl. 07.00, tyven fik opbrudt varebilens bagklap og stjal derefter værktøj for ialt 20.000 kroner.

Der blev stjålet en Hilti-boremaskine, en Hilti-skruemaskine, en Makita-skruemaskine og en Makita-radio fra den opbrudte VW Transporter.

Bilen, der er fra Fredensborg El / Vejenbrød El ApS blev brudt op, mens den holdt parkeret på Gl. Holmegårdsvej.