Varetægtsfængslet mand satte ild til sin celle

HELSINGØR: En af de to tyveknægte, som en hundepatrulje fik snuset op lørdag morgen i Hillerød, forsøgte lørdag at brænde sin celle af i Helsingør Arrest.


Den 24-årige mand fra serbien var få timer tidligere blevet varetægtsfænglset sammen med sin makker, en 22-årig iraker.

Begge mænd boede i asylcentret Sandholm, da en hundepatrulje i Hillerød fattede mistanke til en rygsæk på Milnersvej, indholdet viste sig at være stjålne smykker, udenlandsk valuta og otte mobiltelefoner. Politihundene fik dog hurtigt opsnuset de to mænd, som blev anholdt lørdag morgen omkring kl. 03.30.

De to mænd kom i grundlovsforhør og her besluttede dommeren at varetægtsfænglse dem begge frem til den 26. juni – det brød den 24-årige serbiske mand sig absolut ikke om.

Lørdag eftermiddag lød alarmen fra arresten i Helsingør efter den 24-årige serber havde sat ild til noget tøj i sin celle, ligesom han tilføjede sig selv snitsår i armen. Det lykkedes hurtigt for personalet at få slukket ilden, men både den vrede serber og hans medfange måtte en en tur på skadestuen efter indåndning af røg.- Det var rigtigt dumt af ham at gøre. For ud over en sigtelse for indbrud, får han nu yderligere en sigtelse for brandstiftelse oveni, oplyser vagtchef Hans Gosvig fra Nordsjællands Politi til Frederiksborg Amts Avis.

Den utilfredse 24-årige serbiske tyveknægt er nu indsat på sygeafdelingen i Vestre Fængsel.

Mest læste:

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

Mest læste:

.

Annonce

Annonce