HASLEV: En mandlig bilist blev i går eftermiddags på Bøgeparken – et lille rækkehuskvarter – overhalet inden om af en anden bil.
Manden, der var blevet “inderhalet” blinkede derfor med forlygterne af den anden bil, som derefter standsede op, så mere travlt havde man altså ikke.
Manden der havde blinket stoppede også op, så bilisten der havde overhalet inden om, steg ud og gik hen og smadrede sideruden på den anden mands bil, før han satte sig tilbage i sin egen bil og kørte fra stedet.
Politiet blev tilkaldt, og betjentene fandt frem til en 31-årig mand fra Haslev, der nu er sigtet for hærværk.