Kriminalmagasinet Politirapporten
Søg
Close this search box.

Vidner søges til væbnet gaderøveri: To røvere truede med kniv

Politiet søger vidner til en episode tirsdag middag ca. kl.13.00, hvor en 25-årig mand fra Greve blev frarøvet sine penge, da han gik i tunnellen under Lillevangsvej i Greve på stien ved Olsbæk.

Her blev han opsøgt af to mænd på en knallert, som passede ham op i tunellen, hvor den ene (A) truede den 25-årige med en kniv til at udlevere sine værdier. Den 25-årige havde 1600 kr i kontanter, som gerningsmanden tog fra ham før mændene tog flugten væk på knallert i østlig retning videre ad stien mod Vandværksvej.

En patrulje kørte frem til stien, hvor den 25-årige blev afhørt og gerningsstedet undersøgt.

De to gerningsmænd beskrives som:

A: Mand, 17-18 år, 180-185 cm, Kropsbygning: Muskuløs, Talte: Dansk med accent, Iført: sort hjelm med sort tonet glas, sort dunvest, sort striktrøje, sorte arbejdsbukser, sorte sko og bar en lille taske over skulderen, Bevæbning: ca. 15 cm kniv med blankt skæfte og med sort stof viklet omkring håndtaget.

B: Mand, 170-175 cm, Kropsbygning: Spinkel, Iført: sort hjelm med sort multifarvet glas, sort dunjakke, sorte arbejdsbukser, hvide Nike sko med mudder og bar en lille taske over skulderen, Medbragte: PGO Hot 50, formentlig fra før 2006, sort, knallert, ingen nummerplade, havde knækudstødning, tonede lygteglas både foran og bagpå, larmede mere end en normal knallert og havde ingen stafferinger.

Vidner som har set de to beskrevne mænd eller den ældre sorte knallert med tonede ruder, og som kan komme med oplysninger i sagen bedes ringe til politiet på tlf. 114.

Mest læste:

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

.

Annonce

TV NORDKYSTEN

Sponsorerede links

Gribskov Marketing – Digital markedsføring i Gribskov og Hovedstaden.

TV Nordkysten – Lokal tv-kanal for hele Nordkysten.

Gribskov Tag og Facaderens – Fliserens i Gribskov

Er du bidt af biler?

Annonce