Seneste nyheder:

TV Nordkysten

Villa tømt for TV, højttalere og stuemøbler

HELSINGE: Den gamle vittighed med en husejer som kommer hjem til et tomt hus, mens en telefon er efterladt midt på gulvet, blev skræmmende virkelighed for en husejer på Svansmosen.

Der har været mere end en tyv i aktion, under indbruddet på Svansmosen i Helsinge. (Modelfoto)

I en villa på Svansmosen har der været indbrud, begået mellem lørdag kl. 16 og søndag kl. 08.00.

Tyvene har opbrudt en terassedør, og derefter tømt husets stue for de dyre sager.

Der er stjålet bla. nogle designerstole af Hans J. Wegner, modellen ‘Y’ og et enkelt eksemplar af Arne Jacobsen’s verdenskendte ‘Ægget’.

Udover de værdifulde designerstole, er tyvene også undsluppet med et sæt  B&O højttalere samt et B&O fladskærms-TV.

Tyvene har ydermere sat trumf på, da de også har taget alle stuemøblerne med således at der også mangler en sofa samt et sofabord.

Seneste nyheder:

Tip os!

Powered by Vejreti.com