KVISTGÅRD: Kort før midnat udbrød der brand i en villa på Hornbækvej, nær Kvistgård. Førstesalen på huset er raseret, men alle i huset kom ud i tide.
Alarmen indløb kort før kl. 23.45 til 1-1-2 om en kraftig brand i stuehusets første sal.
Både politi, brandkøretøjer og ambulancer satte straks kursen mod huset, hvor der ganske rigtigt var brand i huset da brandkøretøjerne nåede frem kort efter.
En bragt til sygehuset Hele familien i huset nåede lykkeligvis ud af huset, og ingen er kommet noget til ved branden, et enkelt familiemedlem er dog bragt ind til observation for røgforgiftning for en sikkerheds skyld.
Branden afspærrede Hornbækvej i nogle timer mens slukningsarbejdet stod på, bla. måtte brandvæsnet benytte en stigevogn til at gennemgå tagkonstruktionen for eventuelle ildlommer og gløder.
Brandårsagen er pt. ukendt.