Gilleleje: I dag er sidste chance for at vinde 2 billetter til sexolog Jakob Olriks foredrag på torsdag, hvor han vil løfte sløret for en del af hans egne og mænds hemmeligheder.
”Kvinde, kend din mand” er et foredrag, der kommer ind på, hvorfor nogle mænd ikke tør binde sig til en kvinde, og hvorfor andre mænd frygter at blive forladt. Den røber, hvorfor alle mænd er vilde med porno og har lyst til sex med alle kvinder. Den afdækker mænds ubehag ved al for megen sniksnak og forklarer, hvorfor mænd på hele planeten har samme store glæde ved at holde sit eget lem i hånden.
For at deltage i konkurrencen skal du sende en mail til redaktion@netavisengribskov.dk med overskriften “Kvinde kend din mand”. Mailen skal rumme et telefonnummer samt navnene på de to deltagere, såfremt du skulle vinde billetterne.Skulle du gå hen og vinde vil du blive personligt kontaktet.Har du ikke tiltro til eget held, så kan billetter købes på www.billetto.dk efter først til mølle princippet.
Sted: Gillelejehallen, Bøgebakken 19, 3250 Gilleleje
Tid: Torsdag d. 29. september kl. 19.
Entre: 170,- pr. billet eller 300,- for to billetter.
Se et par uddrag fra foredraget herunder:
Om Jakob Olrik
Jakob Olrik er sexolog og blandt andet kendt fra det prisbelønnede DR2-program ”I seng med DR2”.
Jakob Olrik har udgivet bøgerne ’Mer’ og bedre sex’ v. Gyldendal (2010) og ’Kvinde, kend din mand’ v. Politiken (2013) og er pt. aktuel med sit første skønlitterære værk “Natsværmer”.