Kriminalmagasinet Politirapporten

Voldsmand skubbede 20-årig mand ud foran bil

ROSKILDE: Natten til lørdag, kl. 00.16, slog personer ved et diskotek alarm, idet en ung mand netop var blevet påkørt på Jernbanegade.

Det viste sig at den påkørte var en 20-årig mand fra Gadstrup, som var blevet påkørt af en bil der havde ramt hans hoved. Den 20-årige blev bragt til skadestuen til undersøgelse og behandling for mindre alvorlige skader.

Politiet undersøgte omstændighederne nærmere og anvendte herunder optagelser fra de tryghedsskabende overvågningskameraer i Jernbanegade. Herved blev det klarlagt, at den 20-årige efter en samtale med en anden mand var blevet skubbet ud på kørebanen i så kort afstand foran en bilist, at bilisten ikke kunne undgå påkørsel af den 20-årige.

Den mand, der havde skubbet den 20-årige, blev identificeret som en 19-årig mand fra Roskilde, som blev anholdt og sigtet for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om at forvolde nærliggende fare for andre liv og førlighed.

Den 19-årige blev løsladt efter afhøring til sagen, men kan vil senere høre nærmere fra politiet i anledning af sagen.

Mest læste:

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.