Fredag morgen klokken 05.53 fik politi og brandvæsen via 1-1-2 en anmeldelse om en brand i et rækkehus på Skovhaven i Værløse.
Det var en vaks nabo som opdagede branden og fik alarmeret beboeren – en ældre mand – og reddet ham sikkert ud af huset.
Huset endte med at udbrænde, og de to naborækkehuse fik også brandskader. Branden var under kontrol klokken 06.53, men slukningsarbejdet stod på op ad formiddagen.