En mandlig bilist kørte natten til søndag, kl. ca. 23.30, galt på Dønnevældevej, mellem Græsted og Helsinge.
Han røg i grøften i et mindre sving omkring nr. 101, og ramte her ind i en overkørsel til landbrugsmaskiner, hvilket knuste fronten på den lille Citroën C4 og kastede bilen op i luften så den bla. landede delvist på taget som blev trykket kraftigt henover de to førersæder.
Flere bilister havde stoppet op og hjulpet den kvæstede mand, indtil redning i form af ambulance, akutlæge og politi nåede frem.
Han blev efter behandling på stedet kørt afsted med lægestøtte samt en politibetjent i båre rummet.
Soloulykken havde medført en masse vragdele, som lå spredt udover den dobbeltrettede cykelsti. Af ukendte årsager var det først omkring kl. 02.30 at brandvæsnet blev alarmeret og sendt afsted for at rydde op på uheldsstedet.