Voldsomt sammenstød mellem unge i Hillerød

HILLERØD: Mandag aften tørnede to grupper af unge sammen i Hillerød, under kampen blev der bla. kastet med sten mod nogle biler. Et medlem fra Black Cobra deltog i slagsmålet.

 

 To fjendtlige grupperinger af unge stødte samen mandag aften i Hillerød, til et tilsyneladende aftalt slagsmål.De to grupperinger fra henholdsvis Hillerød og Kokkedal, havde angiveligt sat hinanden stævne på Centervænget så ‘noget’ kunne blive klaret.

“Hvad det handlede om, ved vi ikke endnu,” siger vicepolitikommissær Anker Sylvest fra Nordsjællands Politi.
“Vi får en anmeldelse klokken 20.23 om en mand, der er  iført sort tøj og med sort tørklæde for ansigtet, slår løs på inventar på stedet med en kæp,” siger Anker Sylvest. 

Patruljevogne nåede kort efter frem til stedet, men de to grupper af slagsbrødre var dog forduftet, men P-pladsen på Centervænget bar ifølge døgnrapporten præg af at der havde været gang i næver og kæppe på stedet.

Kort før kl. 23.00 kom en ny anmeldelse til 1-1-2 om uro på Posen ved Nordea. Her nåede ingen af slagsbrødrene at stikke af, og politiet fik anholdt fem personer, mens alle tilstedeværende blev kontrolleret og noteret.

De fem anholdte unge mænd er en 26-årig samt to 19-årige mænd, alle fra Hillerød, og to mænd på henholdsvis 26 og 27 år fra Herlev. En af de fem anholdte, en 19 årig mand fra Hillerød, blev kørt til behandling på skadestuen idet han ikke efterkom politiet ordrer på stedet og derfor fik en ekstra hilsen i form af et hundebid, hvorefter han fik hørelsen igen.

En af mændene som deltog i balladen var fra ‘Black Cobra’ men det var ikke muligt at få oplyst hvem af de anholdte som var fra ‘Black Cobra’. Hvor mange af deltagerne i slagsmålet der var bevæbnede, har ikke været muligt at få oplyst og alle anholdte blev løsladt senere på aftenen og enkelte først senere på natten.

 

Mest læste:

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

Mest læste:

.

Annonce

Annonce