Kriminalmagasinet Politirapporten

Vred 62-årig mand kylede murebalje i hovedet på nabokone

NAKSKOV: Ballade mellem to naboer endte med at en mand smed en murebalje efter naboen.

Tirsdag eftermiddag ragede et par naboer uklar på en villavej i Nakskov – tilsyneladende på grund af nogle nedfaldne blade.

En 62-årig mand forklarede selv til politiet, at han havde tabt besindelsen under diskussionen med den 66-årige kvindelige nabo og havde afsluttet med at smide en murebalje efter naboen.

Kvinden blev dog ramt i ansigtet, og hendes briller gik i stykket.

Den 62-årige, som selv henvendte sig til politiet klokken 15.18, blev sigtet for vold og kortvarigt anholdt.

Om der så kom styr på de nedfaldne blade, det melder døgnrapporten ikke noget om.

Mest læste:

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.