Det var lovligt at give en bevidstlรธs patient, der var medlem af Jehovas Vidner, en blodtransfusion i en situation, hvor han var i livsfare, det fastslรฅr Hรธjesteret i en dom afsagt den 1. februar 2022.
Styrelsen for Patientklager
mod
Boet efter A og B
A, der var medlem af trossamfundet Jehovas Vidner, blev efter en faldulykke akut indlagt pรฅ hospitalet. Efter 2-3 dages indlรฆggelse modtog han i bevidstlรธs tilstand en blodtransfusion. Sundhedspersonalet var bekendt med, at A tidligere havde tilkendegivet, at han som medlem af Jehovas Vidner under ingen omstรฆndigheder รธnskede at modtage blod, uanset om det var nรธdvendigt for at bevare hans liv. Dette fremgik bl.a. af et kort, som A ved indlรฆggelsen bar pรฅ sig. En mรฅned senere afgik A ved dรธden uden forinden at vรฆre kommet til bevidsthed. Dรธdsรฅrsagen var uden forbindelse til blodtransfusionen.
Hovedspรธrgsmรฅlet for Hรธjesteret var, om blodtransfusionen var foretaget i strid med sundhedsloven eller Den Europรฆiske Menneskerettighedskonvention.
Hรธjesteret slog fast, at der var hjemmel i sundhedsloven til at give A blod, mens han var i bevidstlรธs tilstand. Hรธjesteret lagde vรฆgt pรฅ, at A efter ulykken havde vรฆret ude af stand til at tilkendegive sine รธnsker til behandlingen i forbindelse med den aktuelle sygdomssituation. Det forhold, at A ved faldulykken og indlรฆggelsen bar et kort pรฅ sig, hvoraf det fremgik, at han ikke at ville modtage blod, opfyldte ikke kravet i sundhedslovens ยง 24, stk. 2, om, at en afvisning af at modtage blod skal vรฆre givet pรฅ informeret grundlag i forbindelse med den aktuelle sygdomssituation. Hรธjesteret lagde ogsรฅ vรฆgt pรฅ, at A pรฅ det tidspunkt, hvor blodtransfusionen blev foretaget, befandt sig i en tilstand, hvor blodtransfusion var pรฅkrรฆvet for hans overlevelse.
Hรธjesteret udtalte desuden, at der ikke var grundlag for at antage, at behandlingen var i strid med Den Europรฆiske Menneskerettighedskonvention. Hรธjesteret lagde vรฆgt pรฅ bl.a., at Den Europรฆiske Menneskerettighedsdomstols praksis ikke gav grundlag for at antage, at den nationale lovgiver var afskรฅret fra som led i en samlet afvejning af forskellige hensyn at fastsรฆtte nรฆrmere betingelser for, hvornรฅr tilkendegivelser fra medlemmer af Jehovas Vidner om ikke at ville modtage blod skal vรฆre bindende for sundhedspersonalet. Hรธjesteret lagde ogsรฅ vรฆgt pรฅ, at A de fรธrste dage under sin indlรฆggelse blev behandlet med bl.a. bloddannende medicin for derved at tage hensyn til hans tidligere tilkendegivelser om ikke at ville modtage blod.
Landsretten var kommet til et andet resultat.
