DEBATSVAR: Ja, hvordan skal vi dog udvikle Gribskov fremadrettet?

DEBATINDLÆG: Der bygges mange steder i kommunen i disse år bl.a.  i Troldebakkerne – før en stor dyrket mark – nu boliger for mange. Det varer vel ikke længe, før Helsinge bliver bygget sammen med Laugø…. Og næste trin er måske så at Laugø bygges sammen med Ørby og så fremdeles?

Er der mon ingen øvre grænse for hvor meget jord/landskab, der skal tages ud for at tiltrække nye borgere til kommunen?

Skal Gribskov på sigt blive en bykommune – i stedet for en landkommune som nu? Så tror jeg bare, at man helt glemmer, hvorfor der er så mange turister, der holder ferie i kommunen.

Turisterhvervet lægger rigtig mange penge i kommunen hvert år. Turisterne kommer til Gribskov på grund af den alsidige natur, som kommunen indeholder nu med skove, smukke bakkede landskaber, søer og kyststrækninger. Det virker som om, at naturen blot tages for givet og formodningen om, at turisterne vil vedblive med at komme til kommunen – samtidig med at der bygges alle vegne, hænger i min optik ikke sammen.

Der skulle hellere afsættes mere plads til en mere alsidig og større sammenhængende natur – samt prioritering af rent drikkevand til vore efterkommere. Dette ville i min optik være parametre som burde prioriteres MEGET højere end tilfældet er i dag, hvis der overhovedet er lokalpolitikere, der har tanker herpå?

I dag virker det som om, at det er folk med penge der definerer byggerierne i kommunen – hvor og hvor meget og hvor højt, der skal bygges, hvor der burde være indtænkt flere forsigtighedsprincipper, bl.a. hensyn til natur og inddragelse af nabohøringer. At sørge for at byggerierne passer ind i landskabet, så de f.eks. ikke rager unaturligt op.

Vi befinder os både i en dyb klima- og biodiversitetskrise – men jeg synes ikke at disse kriser tages alvorlig af vore lokalpolitikere? Men måske tager jeg fejl?

Dette debatindlæg er skrevet af:

Tine Wandall,
Hummel-haven 8, 3230 Græsted

OBS: Dette debatindlæg er indsendt som svar på følgende debatindlæg:

Hvordan skal vi udvikle Gribskov fremadrettet?

Lige om lidt er vi klar til at hjælpe dig med at finde nye gode fælleskaber.

Lige om lidt er vi klar til at vise dig alt hvad der skal opleves i Gribskov.

Vi har et arkiv med 4.000 virksomheder som glæder sig til at vise dig alt hvad Gribskov har at tilbyde. Kig her igen snart.

Opret Rubrikannonce

Gør din forretning synlig

Bliv kontaktet og hør mere om hvordan du kan få annonceret din forretning på Netavisen Gribskov.

Send debatindlæg

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?