Hvis du ejer en bil, har du sikkert også købt forsikringer til den. Hvis du ikke har, er det i hvert fald en rigtig god ide at gøre det. Der findes forskellige slags forsikringer alt efter hvilket behov du har. Du kan bl.a. få en ansvarsforsikring, selvrisikosikring og en kaskoforsikring til din bil. Her kan du læse mere om, hvad de forskellige forsikringer dækker.
Ansvarsforsikring
En ansvarsforsikring er lovpligtig, og noget du skal have til din bil. Hvis du har været ude for et uheld med din bil, hvor du har kørt den, dækker ansvarsforsikringen skader på andre mennesker og deres ejendele, som har været involveret i uheldet. Den dækker også personskader på dig selv, når du ikke er fører af bilen. Det er derfor en vigtig forsikring at have, da det ellers hurtigt kan blive dyrt, hvis uheldet er ude.
Kaskoforsikring til din bil
En kaskoforsikring til din bil er ikke lovpligtig, men en rigtig god ide at have. Kaskoforsikringen dækker skader på din egen bil ved uheld, og du kan derfor få den repareret. Den dækker også hvis din bil bliver udsat for tyveri, hærværk eller brand. Du kan også vælge at købe en delkasko, som er billigere og dækker mindre – dette vil man ofte vælge, hvis din bil er af mindre værdi.
Selvrisikosikring
Med en selvrisikosikring slipper du for selvrisikoen, og derfor kan du få hele reparationen på din bil betalt uden at betale selvrisikoen. Selvom din kaskoforsikring til din bil dækker hærværk, skader osv., skal du også betale selvrisikoen for at få den lavet. Hvis du vælger en selvrisikosikring, kan du på nogle bestemte skader, som fx hærværk, påkørsel af dyr eller stenslag, få betalt hele regningen uden at betale ekstra. Dette er dog et tilvalg og meget individuelt, om man føler man har brug for det.