Flaskepost og Åbne Døre

GRIBSKOV: Så er Gribskovmalerne på spil igen. Måske husker flere sidste år, at der blev sat små farvede lerfigurer rundt omkring i Gilleleje og Helsinge. Foreningen var glade for at kunne give et lille smil på læben hos folk og samtidig gøre opmærksom på deres kunstneriske virke.


I år er der gjort flere nye tiltag. Der vil først i maj blive smidt flaskeposter ud i Øresund med små værker fra kunstnerne. Der kan være en lille historie vedr. værket lagt ved og opfordring til at kontakte kunstner/foreningen, når der er fundet en flaskepost.

”Det kunne jo være fantastisk, hvis der engang kan læses følgende avisoverskrift: 140 år gammel flaskepost fundet med kunstværk af kunstner fra Gribskovmalerne, der jo for to år siden kunne fejre 210 års jubilæum.” siger forperson Lea Peters.

Ideen er et led i at tænke i nye, kunstneriske baner, begrunder hun:

“Vi må ligesom alle andre tænke i nye baner som tiderne skifter og synes, at et event af lignende karakter er en sjov måde at gøre opmærksom på lokalkunst, men også et håb om, at flere og ikke mindst unge kunstnere har lyst til at deltage i foreningslivet. Det kan nemlig rigtigt meget at forene det kreative med det sociale”.

Kunstnere inviterer indenfor
Timingen med flaskepost er ikke tilfældig. Foreningen ønsker at gøre opmærksom på kunstnernes ”Åbne Døre”, som også er et nyt tiltag for foreningen. Derfor vil der op til dette hvert år, som er 2. lørdag i maj være lignende gimmick.

I alt ca. 25 kunstnere åbner dørene til deres atelierer/hjem lørdag den 11. maj kl. 11-17. Der bliver her mulighed for at se hvor og måske hvordan kunstneren arbejder, få en snak og en lille forfriskning.

Du kan læse mere på foreningens hjemmeside om, hvem der har åbent, adresser mm. Nogle af kunstnerne vil byde velkommen i Kunstværkstederne i Ramløse samme dag.

Tid: lørdag den 11.5. kl. 11-17.
Sted: se mere www.gribskovmalerne.dk
Pris: gratis entré

xr:d:DAF_Y4U3A-0:36,j:3367988283096208367,t:24031415

Lige om lidt er vi klar til at hjælpe dig med at finde nye gode fælleskaber.

Lige om lidt er vi klar til at vise dig alt hvad der skal opleves i Gribskov.

Vi har et arkiv med 4.000 virksomheder som glæder sig til at vise dig alt hvad Gribskov har at tilbyde. Kig her igen snart.

Opret Rubrikannonce

Gør din forretning synlig

Bliv kontaktet og hør mere om hvordan du kan få annonceret din forretning på Netavisen Gribskov.

Send debatindlæg

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?