Kriminalmagasinet Politirapporten
Søg
Close this search box.

Hovsa: Sættevogn røg af og væltede ned over autoværn

SOLRØD: Torsdag formiddag kl.09.07 rykkede politiet og redningspersonale ud til et færdselsuheld, idet en sættevogn var væltet på Cementvej lige øst for rundkørslen Cementvej – Tåstrupvej.

Det viste sig at en sættevogn med gods, ikke selve det trækkende køretøj, var væltet ned over et autoværn og lå på tværs af begge vognbaner på Cementvej.

Færdslen på Cementvej mellem rundkørslen og sidevejen Motelvej måtte finde andre veje, mens rednings- og oprydningsarbejdet foregik efter tilkaldelse af et bjærgningskøretøj og en anden lastbil til sættevognens gods.

Uheldet skete, efter at en 40-årig mandlig chauffør på sættevognstoget var kørt gennem rundkørslen på Tåstrupvej og videre ad Cementvej mod øst, da selve sættevognen pludselig røg ud af tilkoblingen på det trækkende køretøj og væltede.

Chaufføren kom ikke til skade og slog selv alarm efter ulykken, som nu undersøges nærmere for at få afklaret, om der kan have været en fejl i forbindelse med tilkoblingen. Ingen øvrige trafikanter blev involveret i uheldet.

Mest læste:

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

Mest læste:

.

Annonce

TV NORDKYSTEN

Sponsorerede links

Gribskov Marketing – Digital markedsføring i Gribskov og Hovedstaden.

TV Nordkysten – Lokal tv-kanal for hele Nordkysten.

Gribskov Tag og Facaderens – Fliserens i Gribskov

Er du bidt af biler?

Annonce