Kriminalmagasinet Politirapporten
Søg
Close this search box.

Otte biler beslaglagt i forbindelse med brændertræf

Det lovlige brændertræf, der torsdag blev afholdt i Karup, blev afviklet helt efter bogen, men senere på aftenen samledes flere køretøjer til ulovlig dækafbrænding ved Ørnhøj. Midt- og Vestjyllands Politi havde aftenen igennem en større aktion i gang på de midt- og vestjyske veje og måtte flere gange have bødeblokken frem, ligesom otte biler blev beslaglagt på grund af manipulation.

Traditionen tro blev der i går, Kristi Himmelfartsdag, afholdt brændertræf på et lukket område ved Flyvestation Karup. Arrangementet forløb efter Midt- og Vestjyllands Politis vurdering helt efter bogen, da arrangørerne havde godt styr på sikkerheden for de mange, der var mødt op for at kigge på.

Midt- og Vestjyllands Politi havde dog ekstra patruljer på vejene i og omkring Karup, da arrangementet sluttede, da erfaringer fra tidligere år viser, at flere af de køretøjer, der samles til sådanne arrangementer, på forskellig vis er ændret ulovligt.

Indsatsen resulterede i blandt andet beslaglæggelse af otte køretøjer, der var manipuleret, 332 hastighedssager og flere sager om spirituskørsel, kørsel uden førerret, manglende sele og håndholdt mobiltelefon. 27 sager om fejl og mangler, hvoraf tre resulterede i omgående kørselsforbud, to sager om ulovlig dækafbrænding og to sager om væddeløbskørsel blev det også til.

Politikommissær ved Midt- og Vestjyllands Politi Jørgen Christensen ærgrer sig over de mange sager.

”Det er naturligvis dejligt, at der er så mange, der bakker op om et arrangement som det i Karup, hvor dækafbrændingen kan foregå sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Men at der efterfølgende samles en flok køretøjer til ulovlige aktiviteter på offentlig vej, er ikke i orden. Når man færdes på offentlig vej skal køretøjet selvfølgelig være i lovlig stand, og man skal overholde gældende lov,” siger Jørgen Christensen efter gårsdagens aktion.

Forurenende lastbiler startede balladen
Ved en ændring af færdselsloven i oktober 2017 fik  politiet lov til at slå hårdt ned på lastbiler og anden tungvognstransport, der forurenede for meget – en lov som også gælder for personbiler.

Den ekstra forurening skete efter fusk med motoren, så lastbilen udledte for mange NOx-partikler ved bla. fusk med Ad Blue systemet. For personbilerne er det bla. fjernelse af partikelfilter og anden fusk med motoren der giver ekstra forurening.

Politiet må gerne beslaglægge ‘tunede’ biler
Loven blev altså strikket sådan sammen, at den også kom til at gælde for personbiler og siden 1. januar 2018 har man risikeret en heftig bøde og beslaglæggelse ved at køre rundt i en personbil med ulovlige konstruktive ændringer af motoren.

Hvis en bil bliver beslaglagt af politiet grundet konstruktive ændringer, så forbliver den i politiets varetægt indtil bilen er ført tilbage i lovlig stand igen – man slipper ikke ‘bare’ med en synsindkaldelse og en heftig bøde, hvis der er pillet ved bilen.

På baggrund af en afgørelse i Landsretten, så skal bilen altså føres tilbage i lovlig stand – på et autoriseret værksted, og kun på et autoriseret værksted, en praksis der har vist sig at være særdeles dyr for de bilister, som har fået tilbageholdt deres biler.

Mest læste:

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

Mest læste:

.

Annonce

TV NORDKYSTEN

Sponsorerede links

Gribskov Marketing – Digital markedsføring i Gribskov og Hovedstaden.

TV Nordkysten – Lokal tv-kanal for hele Nordkysten.

Gribskov Tag og Facaderens – Fliserens i Gribskov

Er du bidt af biler?

Annonce