ALLERØD: Et overvågningskamera har fanget en tyv på fersk gerning, under et indbrud på Prins Valdemars Allé.
Natten til søndag gik en indbrudstyv i aktion i et kontor, beliggende på en førstesal på Prins Valdemars Alle, uheldigvis for tyven blev hvert eneste skridt filmet.
Videoovervågning på stedet fangede tyven, natten til søndag kl. 03.30, da han brød ind i kontorlokalet.
Tyven har arbejdet for sagen, og rodet stedet grundigt igennem men tilsyneladende uden at stjæle noget.
Billederne fra stedets videoovervågning giver et godt signalement af tyven, der beskrives som A; mand, cirka 20-år, army-cut frisure, han var iført mørke sko, camoglagefarvede bukser og en hættetrøje med runde mønstre.