En epoke ender: Radio Kattegat stopper fra årsskiftet

GRIBSKOV: Radio Kattegat har i næsten 30 år været Gribskovs lokale radiostation. Nu har ildsjælene bag besluttet at trække stikket og stopper dermed fra årsskiftet. Det sker kort efter, at stifteren af stationen, Jørgen Petersen, sov stille ind og kommer i kølvandet på en række nye regler for radiostationerne, som gør livet en del mere surt for de frivillige.

Bill Petersen trækker retorisk på skuldrene, da han skal forklare beslutningen om at lukke Radio Kattegat med kort varsel; Valget gav sig selv, syntes stemmelejet at signalere. Han har efter 30 år ved radiopulten besluttet at trække stikket kl. 12 i morgen for den lokale radiostation, der i 30 år har fyldt stuer og højtalere rundt om i Gribskov.

– Det gør selvfølgelig ondt. Det har jo været en del af mig og min fars liv og identitet i rigtig mange år. Men jeg ville ikke kunne klare at fortsætte med de nye regler, forklarer Bill Petersen, der i lyset af hans fars bortgang tidligere i år og en række nye striksere regler fra Kulturstyrelsen, har valgt at slutte radiokarrieren.

Hvorfor det sker med så kort varsel skyldes et spinkelt håb, Bill Petersen havde fastholdt til det sidste. Stationen havde sendt en ansøgning om at få fornyet sendetilladelsen, vel vidende at den muligvis aldrig ville komme i brug.

– Det er ikke en beslutning taget over en enkelt nat. Vi valgte at søge en tilladelse tidligere i år og havde til det sidste håbet, at det ville ændre sig på Borgen. Man håber jo altid at det kan ændre sig. Men de har ikke flyttet et komma, forklarer han.

Et eventyr slutter
For Bill er beslutningen om at slukke for radioen mere end en forretningsbeslutning. Han kom lidt tilfældigt ind i radiobranchen sammen med sin far for 30 år siden, og siden har de to haft et inspirerende tæt samarbejde årene igennem. Bill husker starten som en hel anden tid at lave lokalradio i; som en tid, hvor man modsat i dag ikke havde en masse krav fra regeringen til, hvad man må og ikke må.

– Dengang, tilbage i 87, var der et par lokale radiostationer i Gribskov, og min far stødte en dag på en af folkene bag og spurgte, hvorfor de ikke havde sport. Manden svarede, at det kunne min far da lave, og på den måde kom vi ind, husker Bill Petersen, der som 20årig blev overtalt af sin far til at give en hånd med.

– Dengang var jeg frivillig tekniker, og min far sendte sportsresultaterne. Det gjorde vi et års tid tid, og til sidst besluttede vi os, som det nærmest var kutyme dengang, at lave vores egen radio. Dengang var det en hel anden måde, man lavede radio, forklarer han.

De sidste ord
stationens hjemmeside kan man læse følgende tak til de lokale lyttere i en afskedssalut, der heldigvis slutter på en positiv note:

“Kære lytter af Radio Kattegat

Alting har som bekendt en ende…..  og på årets sidste dag kl. 12 slutter et lokalradiokapitel af de helt store på FM-båndet i Nordsjælland.

Efter næsten 30 år virke på lokalfrekvenserne indstiller Radio Kattegat udsendelserne d. 31 december 2017 kl. 12

Det er ikke nogen hemmelighed at året 2017 har budt på rigtigt meget sygdom, indlæggelse og operationer for nogle fra vores radiohold og i december måned kom meddelelsen om at radioens stifter og gamle generaldirektør var sovet stille ind efter lang tids sygdom. Til stor sorg for ikke bare os på radioen men osse blandt lytterne.

Vi på radioen er stadigvæk “tomme” indeni over dødsfaldet.

Set i lyset af alt dette, samt ikke mindst de ændret programvilkår fra næste år for lokalradioerne på FM-båndet i Danmark, har vi valgt alligevel ikke at tage den nye programtilladelse på FM-båndet i brug fra 1 januar 2018, der ellers tidligere i år var tildelt Radio Kattegat for de næste mange år frem, og dermed står vi foran et selvvalgt sendestop på FM-båndet når den gamle sendetilladelse udløber på årets sidste dag i 2017. Du har måske på det senest hørt eller læst om at andre lokalradioer, der lige som os ikke ønsker, at tage de nye programtilladelser i brug pga. nye strenge lovkrav til lokalradioerne fra næste år.

Radioen har altid været upartisk og vi ved at radioen vil bliver savnet vildt meget ikke bare blandt de mange lyttere men osse i den politiske verden i Gribskov kommune. Man kan hvis godt sige at demokratiet lider en lille knæk her i Gribskov når radioen indstiller udsendelserne. Men vi har jo alle osse et privatliv ved siden af radioverden at tage hensyn til.

Vi skal her ikke lægge skjul på at valget om et selvvalgt sendestop gør rigtigt ondt i vores hjerter men “Det skal være sjovt at lave frivilligt radio” sagde en klog mand engang. Det er et råd vi har taget til os på radioen.

Ja det bliver meget mærkeligt at vågne op d. 1 januar 2018 uden “gode gamle” Radio Kattegat i højtalerne både for jer lyttere men naturligvis osse for radioholdet der siden 7 maj 1988 har brugt ufattelig med tid og kræfter på at underholde de mange lyttere igennem næsten 30 år. Nogle har været med helt fra begyndelsen.

Vi har ikke mulighed for at takke hver enkel for opbakningen fra dengang og frem til nu, men vil derfor her takke ALLE fordi I har taget så godt imod Radio Kattegat og dens medarbejder ALLE steder igennem alle årene, og sidst og bestemt ikke mindst vil vi takke radioholdet for jeres kæmpe store frivillige indsats med at lave udsendelser til stor glæde for lytterne.

Uden alle jer var lokalradioen ikke blevet så populær som den er i dag og i vores stille sind kan vi kun være stolte af “radioeventyret om Radio Kattegat” der nyder stor anerkendelse ikke bare i sendeområdet men osse bl.a. helt ind på Borgen.

Tak er kun et fattig ord men fra vores hjerter har vi lyst til at sige et stort hjerteligt tak for tilliden. Den tillid vil vi dele med medarbejderne.

Vi håber du trods alt har forståelse for vores valg og vi ønsker alle et godt og lykkebringende nytår.

Og hvem ved måske kommer vi igen på en eller anden måde – Det arbejder vi på

Radio Kattegat”

Lige om lidt er vi klar til at hjælpe dig med at finde nye gode fælleskaber.

Lige om lidt er vi klar til at vise dig alt hvad der skal opleves i Gribskov.

Vi har et arkiv med 4.000 virksomheder som glæder sig til at vise dig alt hvad Gribskov har at tilbyde. Kig her igen snart.

Opret Rubrikannonce

Gør din forretning synlig

Bliv kontaktet og hør mere om hvordan du kan få annonceret din forretning på Netavisen Gribskov.

Send debatindlæg

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?