Et nyt fællesskab for kvinder i overgangsalderen

GRÆSTED: Frivilligcenter & Selvhjælp Græsted åbner op for en ny gruppe for kvinder i overgangsalderen. Den kan for en del kvinder komme som en overraskende ubehagelig gæst, som man bedst kan lære at håndtere sammen med andre kvinder i samme båd.

For nogle kvinder er overgangsalderen en uvelkommen gæst, som overrasker med sin opførsel. Den kan medbringe generende svedeture, dårlig søvn, led- og muskelsmerter, et uforudsigeligt humør og en masse andre ubehageligheder.

Det kan i den situation være en stor hjælp at møde andre kvinder, der oplever det samme.

I fællesskab er det nemmere at finde måder at håndtere hormonernes rasen på og måske også grine lidt af sig selv. Derfor åbner Frivilligcenter & Selvhjælp Græsted nu en ny gruppe for kvinder i overgangsalderen.

Gruppen er ikke kun for kvinder der allerede er trådt ind i overgangsalderen, men også for kvinder, der er på vej ind i skiftet, og som har et ønske om at blive klogere på, hvad der måske kommer til at ske – eller ikke ske – i de kommende år af deres liv.

Kvinder, der er godt ude på den anden side og har lyst til at dele deres oplevelser med andre kvinder er også meget velkomne til at møde op.

Gruppen mødes alle onsdage fra 8. maj til 26. juni kl. 19.00 – 20.30.

Christina Thelin er tovholder for gruppen, og hun vil med omsorg og humor sikre, at der er plads til både forskelligheder og fortrolighed blandt deltagerne.

Christina har opdaget, at hun selv er på vej ind i overgangsalderen. Til daglig arbejder hun som receptionist i frivilligcentret og glæder sig til at opleve, hvordan det er at være del af en selvhjælpsgruppe.

Hun er uddannet funktionel hjernetræner og har derfor erfaring med, hvordan man kan hjælpe mennesker med at se sig selv i et andet lys.

Tilmelding sker på kontakt@frivilligcenter-graested.dk eller 4839 4930.

Gruppen mødes i Frivilligcenter & Selvhjælp Græsted, Græsted Stationsvej 8, 3230 Græsted.

For flere oplysninger om gruppen: Kontakt selvhjælpskoordinator Lotte Ladegaard på lol@graested-frivilligcenter.dk eller 2730 1789.

Lige om lidt er vi klar til at hjælpe dig med at finde nye gode fælleskaber.

Lige om lidt er vi klar til at vise dig alt hvad der skal opleves i Gribskov.

Vi har et arkiv med 4.000 virksomheder som glæder sig til at vise dig alt hvad Gribskov har at tilbyde. Kig her igen snart.

Opret Rubrikannonce

Gør din forretning synlig

Bliv kontaktet og hør mere om hvordan du kan få annonceret din forretning på Netavisen Gribskov.

Send debatindlæg

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?