HPV-vaccination bliver nu gratis for drenge: 4 ud af 10 unge smittet

GRIBSKOV: Fra og med 1. september vil drenge kunne få gratis HPV-vaccination. HPV er en virus som rammer både mænd og kvinder og som smitter ved seksuel kontakt. Piger har fået tilbudt HPV-vaccination i 10 år, men nu skal også drenge have muligheden.

HPV-vaccinen bliver et gratis tilbud til drenge, der fyldte 12 år den 1. juli i år eller senere. Sundhedsstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse og Lægeforeningen håber, at tilbuddet vil få flere drenge og deres forældre til at melde sig på banen.

– Kræftens Bekæmpelse har set frem til denne dag, hvor drengene nu endelig kommer med i vaccinationsprogrammet. For HPV rammer ikke kun piger, og både mænd og kvinder kan få kræft, som skyldes en HPV-infektion, siger Janne Villemoes Bigaard, overlæge i Kræftens Bekæmpelse, i en udsendt pressemeddelelse.

Populær hos piger
Vaccinen er populær blandt piger. Sidste år blev nær 40.000 piger vaccineret mod HPV, en rekord-stigning på 20 procent i forhold til året før. Ifølge tal fra Statens Serum Institut er 61 procent af pigerne fra årgang 2003 – altså de piger, som bliver 16 i år – nu færdigvaccineret. For to år siden gjaldt det kun 28 procent af pigerne.

Antal tilfælde af kræft om året, der er forårsaget af HPV. Kilde: Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse

– Det er dejligt at se, at pigerne og deres forældre tager godt imod tilbuddet om at blive vaccineret mod HPV. Og vi håber selvfølgelig at tilbuddet til drengene vil blive tage lige så godt imod. HPV-vaccination beskytter nemlig drengene mod både analkræft og kønsvorter, siger Bolette Søborg, overlæge i Sundhedsstyrelsen.

I Norge har drenge i 7. klasse fået tilbudt gratis HPV-vaccination siden sommeren 2018, og hele 87 % af dem er blevet HPV-vaccineret.

Fakta
I Danmark er der hvert år omkring 580 kvinder og 230 mænd, der får kræft, som skyldes HPV. Mange af de tilfælde kan undgås med HPV-vaccination. Her følger et par uhyggelige fakta om virussen:

  • Infektion med HPV på kønsdelene er meget almindelig. Langt de fleste seksuelt aktive kvinder (ca. 80 procent) vil få en HPV-infektion på livmoderhalsen i løbet af deres liv.
  • Lige nu er omkring fire ud af ti unge under 30 år smittet med HPV.
  • I de fleste tilfælde forsvinder HPV-infektionen af sig selv igen uden symptomer, men hos nogle få bliver infektionen kronisk. Det kan medføre svære celleforandringer eller i værste fald livmoderhalskræft.
  • I dag ved man ikke præcist, hvorfor nogle HPV infektioner bliver kroniske, mens langt de fleste forsvinder helt af sig selv.
  • Man kan blive smittet med HPV, første gang man har sex eller anden intim kontakt. Kondom forhindrer ikke smitte med HPV, fordi virus kan sidde på huden omkring kønsorganerne.
  • HPV-vaccination beskytter mod størstedelen af alle tilfælde af livmoderhalskræft, analkræft samt kræft i skeden og kvinders ydre kønsorganer.
  • HPV-vaccinen beskytter også mod kønsvorter, som der hvert år er cirka 12.000 danskere, der bliver behandlet for.

Hvis du er i tvivl om du selv er smittet eller gerne vil vide mere, så tag en snak med din læge. Du kan også læse mere på https://www.stophpv.dk/.

Lige om lidt er vi klar til at hjælpe dig med at finde nye gode fælleskaber.

Lige om lidt er vi klar til at vise dig alt hvad der skal opleves i Gribskov.

Vi har et arkiv med 4.000 virksomheder som glæder sig til at vise dig alt hvad Gribskov har at tilbyde. Kig her igen snart.

Opret Rubrikannonce

Gør din forretning synlig

Bliv kontaktet og hør mere om hvordan du kan få annonceret din forretning på Netavisen Gribskov.

Send debatindlæg

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?